Ad loading…

Standard (EADGBE)

Nu går våren gennem Nyhavn fra Changhai og til kahyt

 Nu har solen gule unger i hver skimlet regnvejrs pyt

 Alle havnens søde piger drikker forårsguden til

 Vi har øl i stride strømme vi har sang og banjospil

 Se en fugl har bygget rede her ved Sørens brede bryst

 Blot en lille lommelærke men hvor kvidrer den med lyst

 Sæt dig her ved Sørens side hvis du ikke har kredit

 Køb du kuns din flade kaffe jeg skal fylde den med sprit

 Hvad er vinterens golde glæder imod vårens kåde leg

 Jeg vil elske hundred piger jeg skal gemme en til dig

 Men når beverdingen lukker og de glider to og to

 Går jeg ad en hønsestige til Katinkas kyske bo

 Hun kan ordne Søren Bramfri uden vals og store ord

 Hun kan glatte pandens rynker hun kan tømme lommens foer

 Og hver gang jeg slår på tæven kan hun tæmme min fysik

 Med et lille tjat på kinden og en ekstra gikkernik

 Kom min søde nyhavnspige lad mig elske dig i nat

 Se en simpel hønsestige har til himlens dør jeg sat

 Jeg kan sprænge alle skranker jeg kan bryde alle bånd

 Men i aften bliver jeg stille blot du tar min store hånd